Gajus Cassius Longinus

Gajus Cassius Longinus Den Senere Romerske Republik
Personlig information
Født	82 f.v.t. Romerriget
Død	42 f.v.t. Philippi, Grækenland
Dødsårsag	Forblødning
Far	Gaius Cassius Longinus[1]
Søskende	Quintus Cassius Longinus[2], Lucius Cassius Longinus[3]
Ægtefælle	Giunia Terzia
Barn	Cassius[4]
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Oldtids romersk politker, Oldromersk millitærstab
Deltog i	Mordet på Julius Cæsar
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Gajus Cassius Longinus ( ca. 86 BC – 3. oktober 42 f.Kr.) var en romersk senator og general bedst kendt som en af de ledende initiativtager bag mordet på Julius Cæsar den 15. marts 44 f.Kr.^[5][6][7] Han var svoger til Brutus – en af de andre leder af sammensværgelsen mod Cæsar. Han kommanderede, sammen med Brutus, de tropper som under slaget ved Philippi kæmpede mod de kombinerede styrker, der var ledet af Marcus Antonius og Octavian. Han begik selvmord efter at være blevet besejret af Marcus Antonius.

Cassius blev valgt som plebejertribun i 49 f.Kr. Han modsatte sig dog Cæsar, og i sidste ende kommanderede han en flåde mod Cæsar under borgerkrigen (49–45 f.Kr.): efter Cæsar besejrede Pompejus i forbinde med slaget ved Farsalos tvang han Cassius til at overgive sig. Efter Cæsars død flygtede Cassius mod øst, hvor han samlede en hær på tolv legioner. Han blev støttet og gjort til guvernør af Senatet. Senere marcherede Cassius og Brutus mod vest mod det Andet Triumvirats.

Han fulgte filosoffen Epikurs lære, selvom forskere diskuterer, hvorvidt disse overbevisninger påvirkede hans politiske liv eller ej. Cassius er en af hovedperson i William Shakespeares skuespil Julius Cæsar, der skildrer mordet på Cæsar og dets eftervirkninger. Han er også vist i den nederste kreds af Helvede i Dantes Inferno som straf for at forråde og dræbe Cæsar.^[8][9]

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
3. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
4. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
5. ^ Ronald Syme, The Roman Revolution (Oxford University Press, 1939, reprinted 2002), p. 57 online; Elizabeth Rawson, "Caesar: Civil War and Dictatorship," in The Cambridge Ancient History: The Last Age of the Roman Republic 146–43 BC (Cambridge University Press, 1994), vol.
6. ^ Plutarch. "Life of Caesar". University of Chicago. s. 595. ...at this juncture Decimus Brutus, surnamed Albinus, who was so trusted by Caesar that he was entered in his will as his second heir, but was partner in the conspiracy of the other Brutus and Cassius, fearing that if Caesar should elude that day, their undertaking would become known, ridiculed the seers and chided Caesar for laying himself open to malicious charges on the part of the senators...
7. ^ Suetonius (121). "De Vita Caesarum" [The Twelve Casesars]. University of Chicago. s. 107. Arkiveret fra originalen 2012-05-30. More than sixty joined the conspiracy against [Caesar], led by Gaius Cassius and Marcus and Decimus Brutus.
8. ^ "Dante, Inferno: Canto XXXIV". Arkiveret fra originalen 1. november 2019. Hentet 24. marts 2024.
9. ^ Cook, W. R., & Herzman, R. B. (1979).